Det er om sommeren de fleste oplever det største behov for at komme ud i deres have. Det er her man kan nyde den bedst i det gode vejr, og det er her den står flottest i grønne farver. Spørgsmålet er bare om din have er sommerklar? Du kan læse med nedenfor og blive klogere på hvordan du gør din have sommerklar gennem forberedelse og vedligeholdelse. Du kan skabe nøjagtig den have du ønsker at have.
Det starter med forberedelse
De fleste mener ikke at have noget at gøre i deres have inden forår og sommer indtræder. Dette er dog forkert. Vinterhalvåret er måske ikke den mest aktive sæson i haven, men det er her alle forberedelserne skal tages. I efteråret kan du med fordel klippe din træer, buske og bede ned. Det er væsentligt for havens karakter at disse klippes ned hvert år. Du skal dog forberede dig grundigt på hvad der kan skæres ned i efteråret og hvad du skal vente med til foråret, når frosten er væk.
Skab den have du ønsker
Det er vigtigt at du skaber den have du ønsker og har temperament til. Hvis du kan lide at være i haven, men ikke har grønne fingre eller slet ikke interesserer dig for at passe og pleje, så skal du holde dig fra bede og blomster. Her er det bedste at have så meget græs som muligt. Det er især en fordel for børnefamilier, hvor der skal være plads til leg og aktiviteter, og hvor der er knap med tid til at passe og pleje bede. Omvendt kan du sagtens gå efter de mere komplekse bede med blomster og stauder, hvis du har mere grønne fingre. Man kan nemt lave om i haven, ved at nedlægge eller opføre bede, buske og træer. Selv hvis du ikke har tålmodighed til at vente med at tingene gror op, kan du med fordel investere i ting der allerede er tilvokset, som fx en færdighæk, der som navnet antyder allerede er ”færdig” og opvokset når den plantes, så du ikke skal gå og vente flere år på at den gror op. Læs mere her. Der findes muligheder for enhver smag i haven, det handler blot om at vælge ud fra hvad du ønsker og være realistisk omkring hvad du kommer til at holde.
Vedligeholdelse er altafgørende
En have skal vedligeholdes for at blive ved med at stå flot også indover sommeren. Det er fx vigtigt at græsset slås, at bedene luges og at hækken klippes til. Derudover skal blomster vandes og der skal fjernes ukrudt mellem fliser. Dette er eksempler på nogle af de opgaver der skal klares for at haven bliver sommerklar og forbliver sommerklar indover sommeren, hvor tingene gror og vokser.