Gør din løbetræning sjovere med en hundeven

Ingen kommentarer Share:
løb
22xxss

Der er rigtig mange af os, som er glade for at løbetræne og det er da også en skøn måde at komme i form, få brugt kroppen og leve sundere, men det kan godt blive kedeligt at løbe alene. Er din løbemakker på ferie, tager hun en pause, eller har du bare ikke fundet en, der kan matche dit tempo endnu, så er der måske en helt åbenlys løsning for dig inden for hjemmets fire vægge.

Har i en hund, kan den være løsningen på dine ensomme løbeture og gøre de mange kilometer endnu sjovere for dig – og din hund vil med garanti elske hvert eneste øjeblik. Her kan du læse meget mere om, hvordan du før din hundeven med på løbeturen og, hvorfor det er en rigtig god ide.

Hvordan får du hunden med ud?

Din hund er helt automatisk et aktivt dyr, der holder af at bevæge sig og komme ud i det fri. Derfor er det heller ikke svært at få den med på en løbetur. Du skal naturligvis overveje, hvilken race det er, så du ikke planlægger at løbe en maraton med din chihuahua, men ellers er det egentlig ikke så svært.

hund - pige

Har du en hund, der er vant til at færdes udenfor uden at være i snor, kan du god overveje, om den skal med på turen sådan, men de fleste hunde bør have enten sele eller halsbånd på, når I færdes i trafikken. Har du ikke allerede sådan et derhjemme, kan du finde et udvalg af hunter halsbånd i høj kvalitet og med god komfort på nettet.

Det kan være en rigtig god ide at forsøge med en kort tur til at begynde med, så du får en fornemmelse af, hvad din nye løbepartner tilfører, når det kommer til tempo, udholdenhed og tålmod. På den måde går det ikke helt galt, hvis den pludselig beslutter sig for at skulle have et hvil eller at ville sætte tempoet ned resten af vejen.

Hvorfor er det en god ide at løbe med din hund?

Det er helt simpelt, fordi du slår to fluer med et smæk. Din firbenede og pelsede kammerat får brændt noget krudt af og brugt kroppen, sådan som de fleste af dem er bygget til, og du slipper for at løbe alene eller skulle ud og gå en tur inden eller efter du løber.

Når du læser denne tekst, virker det måske helt oplagt, men det er langt fra alle, der har overvejet eller udnyttet denne mulighed. Er du ikke helt sikker på, om det er en god ide, så kan du altid prøve dig frem – og er din hund for hurtig, så tag den med til stranden, her kan den frit løbe og pjaske i vandet, mens du udfordrer dig selv.

Previous Article

Har du behov for foryngelse?

Next Article

Prøv noget nyt i jeres ferie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *