Skab hygge i dit hjem

Ingen kommentarer Share:
hyggeligt soveværelse
22xxss

Som dansker bruger man meget tid i hjemmet. Det er en vigtig del af vores identitet, både for at vi selv kan nyde omgivelser, men også så vi kan vise hjemmet frem for venner og familie. Indretning er en måde at vise, hvem man er som person og skaber en værdi.

Vores hjem er vores base, som skal være rar at komme hjem til. Et koldt og upersonligt hjem giver ikke den samme rare følelse at træde ind i, som et hjem fyldt af varme, hygge og smukke kroge. Læs med og se hvordan du kan skabe et hjem, der emmer af hygge og tryghed.

moderne

Dit hjem skal skabe ro og tryghed

Vi har alle fart på i den moderne verden og derfor er det også vigtigt at kunne komme hjem til sin egen lille hule og lade op til endnu en dag. Hjemmet skal skabe denne trygge base og her kan indretningen gøre rigtig meget.

I norden, hvor der ofte er koldt og gråt, går vi meget op i begrebet ”hygge”, da vi i mange måneder om året skal sidde inde i ly for mørket. Her tændes der stearinlys og hygges under bløde tæpper. 

I de sydlige lande har man ikke det samme forhold til indretning og dét at opholde sig indendørs, da vejret opfordrer til, at man opholder sig udendørs. Her mødes man mere på cafeer og restauranter, end man mødes i hinandens hjem.

indretning

Gode ideer til at skabe et hyggeligt hjem

Der skal ikke meget til at skabe hyggelige omgivelser i hjemmet. Få og enkle ting kan gøre en stor forskel. Bløde materialer er et musthave, særligt til vintermånederne, hvor man søger varme og hygge. Her kan det være en god ide at bruge fine tæpper på gulvet, såsom et kugletæppe eller lignende. Det er dejligt blødt af gå på og giver en hyggelig atmosfære.

Bløde tæpper til sofaen er også et hit til de kolde vintermåneder og kan tages med ud på terrassen til de lange sommeraftener med grill og kold hvidvin. Det er praktisk at kunne udnytte indretningen på flere måder både om sommeren og vinteren.

Udsmykning på væggene kan udformes kreativt og personligt. Dette giver et personligt præg og skaber en dejlig stemning, fremfor helt bare vægge. Vægudsmykning kan være alt – lige fra malerier, fotografier, skulpturer, uroer og lignende. Det er kun fantasien, der sætter begrænsningen, og jo mere man selv har lavet, desto hyggeligere bliver det. Gæsterne vil helt sikkert blive imponeret over hjemmelavet vægudsmykning.

Du skal selvfølgelig ikke fylde dit hjem op med alverdens sager, da det kan komme til at virke stressende. Disse enkle tips er dog gode at starte ud med, hvis du ønsker et hyggeligt og rart hjem.

 

Previous Article

Sådan bør du klæde dig som kvinde på rejse

Next Article

Det skal du give din kone på valentinsdag?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *