Der er snart ikke brug for foodprocessorer og almindelige blendere i et køkken. Med en stavblender er det nemlig muligt at lave rigtig mange forskellige ting. Derudover fylder den mindre og er nemmere at rengøre, hvilket gør, at den er klart at foretrække frem for en stor foodprocessor.
En stavblender kan bruges til en række forskellige opgaver i et køkken. Det er for eksempel til at lave suppe med. Når du laver suppe, som er kogt på forskellige stykker af grøntsager, kan du nemt stikke stavblenderen ned i suppen og så blende den til en lækker, cremet grønsagssuppe. Det gør, at du ikke skal hælde suppen fra gryden og over i blenderen og derefter tilbage til gryden igen. Det er dermed en meget nem måde at lave mad på.
Det skal du tænke over, når du køber stavblender
Der er en række forskellige ting, som det er en god ide, at du tænker over, når du skal købe en stavblender. Det er selvfølgelig først og fremmest, hvad du skal bruge den til. Hvis du bare laver mad til dig selv, vil du typisk ikke have brug for en så stor stavblender, eftersom at det er små portioner, som du laver. Hvis du laver mad til flere, kan det være, at du har brug for en større model, så maden hurtigere kan blive færdig.
Du skal også tænke over, hvilke typer af mad som du typisk kommer til at blende. Hvis du mest skal lave suppe med den, behøver du næppe den kraftigste stavblender, du kan finde på markedet. Hvis du omvendt gerne vil bruge den til at blende frosne bær til en lækker smoothie, er det en god ide, at du vælger en kraftig variant. Det ville jo være ærgerligt, hvis stavblenderen gik i stykker, mens du stod og lavede mad.
Overvej trådløs stavblender
En god mulighed for dig for at låne mad nemmere og hurtigere er, at du får en trådløs stavblender. Den kan gøre, at du nemt kan bevæge dig rundt i dit køkken. Den kan for eksempel være en god mulighed, hvis du har et lille køkken, hvor det kan være svært at finde plads til at sætte din skål. Det kan også være en god mulighed, hvis du ikke har så mange stikkontakter i dit køkken. Særligt ældre køkkener har meget få stikkontakter, hvilket kan være besværligt, når man skal bruge maskiner som en del af sin madlavning.
Det kan også være en god ide at overveje en stavblender, der kan skilles ad. Når du kan skrue selve blenderdelen af stavblenderen, vil det være meget nemmere for dig at rengøre den, end hvis du ikke kan. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på det, når du køber stavblenderen.
Det er generelt ikke en god ide, at den elektriske del af stavblenderen bliver våd. Derfor er det vigtigt, at du kan skille den ad, så du ikke risikerer, at der kommer vand på den, når du prøver at skylle den under vandhanen.