Sund mad til dig med en travl hverdag

Ingen kommentarer Share:
Kylling i stegeso
22xxss

De fleste danskere har som udgangspunkt et både sundt og aktivt liv, men det kan til tider være svært at få den sunde livsstil til at gå op, når der samtidig er arbejde, karriere, familie, venner og diverse projekter i kalenderen. 

Det betyder som oftest, at den hjemmelavede mad bliver erstattet af noget hurtigt og knapt så sundt. Det kan medføre, at din energi bliver lavere, og at dit overskud kan findes på et meget lille sted. Det behøver imidlertid ikke være så tidskrævende og tungt at lave sund mad derhjemme. 

Salat bowl

Brug en stegeso, og spar tid i en travl hverdag

Vil du gerne kunne lave lækkert kød med gode og nemme grøntsager til, så bør du overveje at købe en stegeso. Det er egentlig ganske oldschool at lave mad i en stegeso, og stegesoen kan da også dateres ganske langt tilbage. Imidlertid har stegesoen i den grad gjort sin indgang til det danske køkken på ny, og det er med god grund. Det er nemlig en ekstrem nem måde at lave velsmagende, sund og nærende mad til hele familien på – uden at du samtidig skal stå i køkkenet i flere timer.

Stort set alt kan kombineres i en stegeso, og fælles for alle retter er, at de vil have et let rustikt udtryk og være ekstremt velsmagende og hurtige at tilberede. Du vælger blot de kød og de grøntsager, du ønsker, hakker grøntsagerne i den ønskede størrelser og smider det hele ned i stegesoen. Herefter sætter du det ind i ovnen og venter. 

I mellemtiden kan du hygge dig med familie og venner eller ordne noget af alt det andet praktiske, du har derhjemme, samtidig med at stegesoen sørger for, at du får lækkert mørt kød og skønne grøntsager til aftensmad. 

Vil du gerne have det ekstra sundt, bør du bruge kyllingefilet i stegeso kombineret med både lidt rodfrugter, broccoli og søde kartofler. 

Sunde bowls kan få dig langt, når det kommer til nem og sund mad

En anden nem ret, der kan varieres i det uendelige – og som i øvrigt i den grad er blevet populær gennem de seneste år – er de sunde bowls. Du har helt sikkert set dem i gadebilledet, og der popper flere og flere salatbarer op, der tilbyder sunde og velsmagende salat bowls til sine kunder. Og du kan faktisk sagtens lave dem selv.

Tag en dyb skål og lav en base med noget quinoa, brune ris eller linser. Vælg herefter helt selv, hvilke toppings du gerne vil have. For eksempel lynstegt tofu, bønner, peberfrugt, løg, lidt søde kartofler og humus. Kun fantasien sætter grænser, og du kan eventuelt lade dig inspirere af salatstedernes sammensætninger. Er du på farten, kan du også blot købe én af de mange lækre salat bowls med hjem.

Vegansk

Veganske tiltag

En anden måde at leve sundt og nærende på er ved at tage nogle af de mange populære veganske tiltag til sig. Det betyder ikke, at du skal blive veganer, men du bør overveje at skære ned på dit forbrug af kød og animalske produkter, da disse faktisk ikke nødvendigvis er så gode for dig i det omfang, du indtager dem nu. Sørg for at supplere med rigelige mængder proteinholdige kilder, så du ikke kommer til at mangle noget.

Previous Article

Gode råd til at blive bedre jæger med dit luftgevær

Next Article

Find den rigtige vinduespudser og slip for beskidte vinduer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *